7. oktˇber 2016

┴r kart÷flunnar var 2008

 

┴r kart÷flunnar ľ lei­in til ═slands

 

MatvŠla- og Landb˙na­arstofnun Sameinu­u ■jˇ­anna ľ FAO ľ stendur fyrir ■vÝ a­ Ý ÷llum a­ildarl÷ndum SŮ skuli ßri­ Ý ßr, 2008, vera helga­ kart÷flunni. VÝ­ast eru ■essi tilmŠli tekin alvarlega og kart÷flunni sřndur margvÝslegur sˇmi. RÝkisstjˇrnir, sveitarfÚl÷g, frjßls fÚlagasamt÷k, skˇlar ß ÷llum stigum og ekki sÝ­ur einkafyrirtŠki af řmsum toga hafa allt ■etta ßr, og hluta ˙r ßrinu Ý fyrra, unni­ kappsamlega a­ ■vÝ a­ standa fyrir hßtÝ­um, vi­bur­um, rß­stefnum, sřningum, bˇka- og frÝmerkja˙tgßfu ■ar sem allt snřst um kart÷flur, ■essa stˇrkostlegu jurt sem er Ý ■ri­ja sŠti ß listanum yfir undirst÷­ufŠ­utegundir alls mannkyns. Einungis hrÝsgrjˇn og hveiti standa ■ar ofar.

 

Um ÷ll bygg­ bˇl

Gullauga, lÝfrŠnt rŠkta­ar.
Me­al ■essara undirst÷­ufŠ­utegunda hefur kartaflan ■ß sÚrst÷­u a­ allir ľ e­a a­ minnsta kosti velflestir ľ jar­arb˙ar geta rŠkta­ og veri­ sjßlfum sÚr nˇgir me­ ■ennan ÷ndvegiskost. Ůa­ ■arf nefnilega ekki svo řkja stˇran gar­fl÷t til a­ rŠkta ßrsfor­a af kart÷flum fyrir hvern fj÷lskyldume­lim. Eitt af markmi­um FAO me­ kart÷flußrinu er einmitt a­ vekja athygli ß ■essu og benda um lei­ ß a­ engin matjurt sÚ eins vel til ■ess fallin a­ bŠgja hungurvofunni frß og einmitt kartaflan. H˙n ■rÝfst svo a­ segja allsta­ar, ■arf lÝti­ rřmi og stuttan rŠktunartÝma

Ůa­ er einmitt s˙ sÚrsta­a kartaflnanna a­ hŠgt er a­ rŠkta ■Šr svo til um ÷ll bygg­ bˇl sem gerir ■Šr mannkyninu svo ver­mŠtar. ŮŠr ■rÝfast hvarvetna ■ar sem me­alsumarhiti nŠr 7░C-10░C Ý 90 daga samfellt og eins dafna ■Šr Ý hlřrra loftslagi ■ar sem dagshiti getur fari­ allt upp Ý 27░C ľ en vilja ■ß hafa svalari nŠtur. Ůa­ mß ■vÝ segja a­ kart÷flur sÚ hŠgt a­ rŠkta um alla j÷r­, frß GrÝmsey Ý nor­ri og til Magellansunds Ý su­ri. Einu svŠ­in sem h˙n dafnar ekki eru ß lßglendi hitabeltisins ■ar sem hitinn og rakinn eru henni um megn. Aftur ß mˇti ■rÝfast kart÷flur prř­ilega uppi Ý fj÷llum og ß hßslÚttum beggja vegna Mi­baugs.

 

Uppruni - Andesfj÷ll

En ■a­ var Ý hinum hßtindu­u Andesfj÷llum sem kart÷flur voru fyrst rŠkta­ar sem mannamatur fyrir svo sem 8000 ßrum, eftir ■vÝ sem nřustu rannsˇknir greina frß. Nßnar tilteki­ vi­ hi­ stˇra TÝtÝkakavatn (Titicaca) ß m÷rkum Per˙ og BˇlivÝu. Ůar hafa lÝka ■rˇast rŠktunara­fer­ir sem skila mun meiri uppskeru en ■ekkist annars sta­ar Ý ver÷ldinni og ■akka skyldi ma­ur eftir ÷ll ■essi 8000 ßr! En a­fer­ir frumherja kart÷flurŠktunarinnar eru vinnufrekari og nßtengdari ÷llu daglegu lÝfi fˇlks heldur en vinnuferli og afkastakr÷fur ■eirrar n˙tÝma vÚlvŠ­ingar sem er veri­ a­ innlei­a Ý ■essa frumklakst÷­ kart÷flunnar, sem skila svo mun fŠrri kart÷flukÝlˇum ß flatareiningu en gamla yfirlegutŠknin. Og ■essi tŠkni■rˇun er vÝst, og ■vÝ mi­ur, alveg a­ ganga frß g÷mlu a­fer­unum Ý frumheimkynnum kart÷flunnar og fßir eftir sem kunna til verka upp ß ägamla mßtannô.

 

Gamalt og gott ľ fljˇtandi og flott

Sem betur fer er nokkur hreyfing komin ß ■a­, a­ sn˙a til baka og a­ vi­halda a­ minnsta kosti ■ekkingu og Šfingum ß rŠktunara­fer­um ägamla fˇlksinsô. ŮŠr voru nokku­ margar og m÷rku­ust af a­stŠ­um ß hverjum sta­. Merkilegastu kart÷flugar­arnir vi­ TÝtÝkakavatn voru svokalla­ir äflotgar­arôľ uppbygg­, fjˇtandi be­ ˙ti Ý vatninu. Ůar sß vatni­ um a­ jafna hitamun dags og nŠtur og rakinn hÚlst ßvalt jafn. Ůarna var mun minni hŠtta ß nŠturfrostum en uppi ß landi, ■ar sem frostnŠtur eru yfirleitt reglan. Ůar breiddi fˇlk d˙ka yfir be­in ß kv÷ldin ľ e­a kveikti elda til a­ lßta reykinn halda frostinu frß. LÝfi­ snerist um kart÷flur, fˇlk vakta­i kart÷flube­in sÝn eins og ungab÷rn, d˙lla­i og dudda­i svo a­ segja vi­ hverja einstaka pl÷ntu. Og ■etta var ekki a­ ˇfyrirsynju: Bryg­ist kart÷fluuppskeran var­ hart Ý ßri og jafnvel hungursney­ hjß fjallab˙um. Einungis kartaflan ger­i ■eim kleyft a­ lifa svona hßtt uppi Ý har­neskjulegu landslagi Andesfjallana. En fjallab˙arnir vi­ TÝtÝkakavatn voru ekki lengi einir um kart÷flurŠktina. RŠktun hennar var or­in ˙tbreidd um allan Andesfjallaklasann, frß bygg­unum sy­st Ý Chile, PatagˇnÝu og nor­ur til hßfjallana Ý Mi­-AmerÝku, fyrir svo sem 5000 til 3000 ßrum. Kartaflan var undirsta­a Inkaveldisins.

 

Matarkartaflan ľ ekki bara ein

Af hef­ er vÝsindaheiti matarkart÷flunnar tilgreint sem Solanum tuberosum ľ h˙n er af Kart÷fluŠtt, sem reyndar hefur lÝka veri­ k÷llu­ NßttskuggaŠtt Ý Evrˇpu ■ar sem flestir fulltr˙ar hennar eru eitra­ir fulltr˙ar t÷fra- og nornajurta. ŮvÝ h÷f­u margir Evrˇpumenn řmigust ß ■vÝ a­ leggja sÚr hana, e­a henni skyldar amerÝskar matjurtir eins og tˇmata og papriku, til munns fyrst eftir a­ ■Šr bßrust austur um haf. Matarkart÷flurnar finnast hvergi ävilltarôen hafa or­i­ til ˙r bl÷ndum margra nßskyldra, rˇtarhnř­ismyndandi tegunda sem vaxa vÝ­a um Su­ur- og Mi­-AmerÝku. Meira a­ segja Ý Nor­ur-AmerÝku eru lÝka til ävilltarôtegundir sem mynda svipu­ rˇtarhnř­i og b˙a yfir lÝkum eiginleikum og hinar su­lŠgari äsysturô■eirra, ■ˇtt ekki hafi ■Šr komi­ vi­ s÷gu Ý kart÷flukynbˇtunum fyrr en ß sÝ­ari ßrum.

 

Kart÷flur um heiminn

Solanum tuberosum er af nßttskuggaŠtt
Sem fyrr sag­i voru kart÷flur bara ■ekktar me­al fjalla- og hßslÚttub˙a Ý Su­ur- og Mi­-AmerÝku ■egar Evrˇpumenn bar ■ar fyrst a­. Tali­ er a­ spŠnski konkvistadorinn og lukkuriddarinn Pizarro hafi fyrstur Evrˇpumanna komi­ me­ kart÷flur til äGamlaheimsinsô ľ og ■ß a­ sjßlfs÷g­u til Spßnar. Ůetta er um 1560. Port˙galskir sŠriddarar voru einhverjum mßnu­um seinni til. En um 1570-1580 eru kart÷flur komnar hÚr og hvar sem ôk˙rݡsaö Ý grasagar­a a­als og menntamanna ßlfunnar. Fyrsta ÷ld kart÷flunnar Ý Evrˇpu var ■vÝ fremur tÝ­indasnau­ og menn vissu varla af ■vÝ a­ ■arna var jurt sem miklu ßtti eftir a­ breyta um gang veraldars÷gunnar. Bara Port˙galir h÷f­u veri­ svo forsjßlir Ý upphafi hinnar äevrˇpsku kart÷flus÷guô a­ taka kart÷flur til nřlendna sinna og ßhrifasvŠ­a Ý AfrÝku og Austurl÷ndum fjŠr ľ og hjß ■eim hefur ■ß lÝklega veri­ s˙ hugsun undirliggjandi, a­ ■arna vŠri kominn ˇdřr og einfaldur kostur til a­ metta munna ■ess fj÷lda nau­ugra e­a viljugra ■jˇna sem ■eir ■urftu til a­ framlei­a änřlenduv÷rurô port˙galska heimsveldisins. Og Port˙galir heimavi­ voru lÝka farnir a­ sřna ■essari nřlundu Ý fŠ­uframbo­inu nokkurn ßhuga, ■vÝ a­ Ý lok sautjßndu aldar er fari­ a­ geta um kart÷flugar­a Ý port˙g÷lskum bŠjum og bygg­um. Ůa­ er nŠstum hßlfri ÷ld fyrr en a­rar evrˇpu■jˇ­ir geta stßta­ af. Og einnig voru Spßnverjar lÝka byrja­ir a­ ■reifa fyrir sÚr me­ kart÷lurŠktina stuttu sÝ­ar, einkum eftir a­ ■a­ uppg÷tva­ist a­ kart÷flurnar voru gˇ­ur skrÝnukostur ß sjˇ og virtust bŠgja frß skyrbj˙gnum, ■essum vßgesti sem stafa­i af C-vÝtamÝnskorti og allir sjˇmenn ˇttu­ust.

 

Bretlandseyjar og Nor­ur-AmerÝka

ŮŠr go­sagnir hafa lengi veri­ uppi Ý gar­yrkjubˇkmenntunum og gar­yrkjus÷gunni a­ ■a­ hafi veri­ sir Walter Raleigh sem fŠr­i Ýb˙um Bretlandseyja kart÷flurnar, og bŠtt um betur me­ ■vÝ a­ koma ■eim vestur til landnemabygg­ana Ý VirginÝu, sem n˙ er eitt af rÝkjum BandarÝkjanna. N˙, ef ■a­ var ekki hann, ■ß var ■a­ sir Francis Drake. En hvorugt mun vera rÚtt. Sir Walter kom Bretum vissulega upp ß tˇbaksreykingar og fÚkk send tˇbaksbl÷­ frß VirginÝu, en sjßlfur steig hann aldrei ■ar ß land. Aftur ß mˇti fÚkk hann miki­ landsetur ß ═rlandi ľ og ■ar lÚt hann landseta sÝna hefja umtalsver­a kart÷flurŠkt um 1690. Ůß h÷f­u kart÷flur borist til ═rlands um tuttugu ßrum fyrr. ═rar h÷f­u teki­ ■eim fegins hendi og komist upp ß lagi­ me­ rŠktun ■eirra og matrei­slu. Til VirginÝu h÷f­u kart÷flur borist eftir ÷­rum, og ˇskrßsettum lei­um mun fyrr og ■a­an barst eiginleg rŠktun ■eirra til Englands ľ og vÝst alveg ßn a­sto­ar sir Walters! Sama er a­ segja um sir Francis, ■vÝ ■ˇtt sagt sÚ a­ hann hafi komi­ me­ fyrstu kart÷flurnar til Englands frß Chile Ý kring um ßri­ 1580, er ■a­ vÝst ekki alveg rÚtt. TÝmasetningin 1588 mun vera rÚttari og ˙tsŠ­i­ tali­ hafa reki­ ß land ˙r prˇvÝanti skipa spŠnsku Arm÷­unnar sem granda­ var ■arna Ý Ermasundi ■etta vor. En sagnfrŠ­ingar og skrßsetjarar ■essara tÝma munu hafa noti­ ■ess a­ lßta nokkurn hetjuljˇma leika um ■ß sem l÷g­u ■eim til pappÝr, blek og penna auk fŠ­is og h˙saskjˇls.

 

═rar ľ sorgarsaga

═rar h÷f­u strax teki­ kart÷flunum opnum ÷rmum ■egar ■Šr bßrust ■anga­ um 1570. Ůeir nß­u afar fljˇtt t÷kum ß rŠktun ■eirra og hi­ Ýrska ve­urfar ßtti einkar vel vi­ kart÷flurŠktina. L÷ng, r÷k og tilt÷lulega sv÷l sumur ullu ■vÝ a­ kart÷flurnar spruttu afar vel og ═rar litu ß kart÷flur sem lÝfsbj÷rg sÝna. ═ fyrsta sinn Ý margar aldir fÚkk allur almenningur, sem eiginlega voru ßnau­ugir leiguli­ar, daglega magafylli og ■jˇ­inni fj÷lga­i hratt. En svo kom rei­arslagi­. ┴ ßrunum 1845-1849 herja­i kart÷flumygla ß kart÷flul÷nd ═ra me­ ■eim aflei­ingum a­ uppskeran brßst og leiguli­arnir h÷f­u ■vÝ ekkert fyrir sig og sÝna a­ leggja. En ■a­ var n˙ ekki svo a­ ekki vŠri til nˇgur matur ß ═rlandi ÷ll ■essi ßr. Landeigendur voru flestir Englendingar sem kŠr­u sig kollˇtta um kj÷r landseta sinna. Og ß me­an ■jˇ­in svalt lÚtu ■eir flytja ˙t ˇgrynnin ÷ll af kj÷ti og korni til Englands og Vesturheims. Framkoma Englendinga vi­ ═ra ß ■essum ßrum ney­arinnar var hreint ˙t sagt ljˇt og ger­i illt verra. Kart÷flumyglan olli dau­a fimmtßn hundru­ ■˙sunda manna, einkum og helst fyrir tilverkna­ herra■jˇ­arinnar. Og ß ■essum ßrum flosnu­u u.■.b. jafn margir ═rar upp frß heimalandi sÝnu og freistu­u gŠfunar Ý Vesturheimi. Svo miki­ kva­ a­ ■essum landflˇtta a­ menn ˇttu­ust landau­n ß ═rlandi Ý kj÷lfar hans. ┴hrifa ßfallsins gŠtti Ý landinu langt fram ß sÝ­ustu ÷ld.

 

Kart÷flur ß Nor­url÷ndum - Alstr÷mer

Til Nor­urlanda bßrust kart÷flur fyrst ß ßrunum um 1650, en ■ß bara sem ein af ä■essum forvitnilegu pl÷ntum frß Nřja-Heiminumô og voru rŠkta­ar sem slÝkar Ý g÷r­um hef­arfˇlks og frŠ­imanna. Sß sem fyrstur er nafngreindur Ý tengslum vi­ kart÷flur ß okkar slˇ­um var sŠnski grasa- og nßtt˙rufrŠ­ingurinn Olof Rudbeck, sß hinn sami og Fr˙arhatturinn, Rudbeckia, er kenndur vi­. En hann setti ni­ur nokkrar kart÷flur vori­ 1658 ľ hundra­ ßrum ß­ur en fari­ var a­ rŠkta kart÷flur ß ═slandi. Og reyndar mß segja a­ SvÝar hafi ri­i­ ß va­i­ hva­ kart÷flurŠktina ß Nor­url÷ndum var­ar. Ůa­ var athafnama­urinn Jˇnas Alstr÷mer og sonur hans, Klßus, sem veg og vanda h÷f­u af ■vÝ. Jˇnas ■essi var klˇkur nßungi af al■ř­uŠttum sem haf­i au­gast af ä˙trßsô til Englands, ■ar sem hann kynntist i­nrekstri og tileinka­i sÚr einkum ullarvinnslu og vefna­ari­na­. Og eitt og anna­ kynnti hann sÚr lÝka Ý ■eirri i­nvŠ­ingu sem ■ß var a­ hefjast ■ar Ý landi. Hann kom sÚr upp ullarverksmi­ju Ý Englandi og rak hana me­ gˇ­um hagna­i og au­ga­ist vel af. En um mi­jan aldur sneri hann aftur heim til SvÝ■jˇ­ar og settist a­ Ý Alingsňs Ý Vestur-Gautlandi, nßlŠgt fŠ­ingarsta­ sÝnum. Ůar bygg­i hann allt upp ß enskan mßta og kom ß laggirnar margvÝslegum i­na­i, en einkum ■ˇ ullarvinnslu og vefna­i. En um lei­ ger­ist hann stˇrjar­eigandi og bˇndi. Honum var var ■a­ miki­ kappsmßl a­ fß fram betri ull af sŠnsku fÚ og skrifa­i miki­ um hvernig best vŠri a­ fara a­ ■vÝ. Og einmitt ■essi ullarßhugi hans ßsamt ■eirri sta­reynd a­ hann ger­ist brautry­jandi kart÷flurŠktarinnar Ý sŠnska rÝkinu tengir hann ß ˇbeinan hßtt vi­ ä═sland Ý dagô. Kannski olli Jˇnas Alstr÷mer fyrst og fremst hugarfarsbreytingu me­al SvÝa og er oft talinn vera upphafsma­ur hins sŠnska n˙tÝma■jˇ­fÚlags. En nafni hans er samt oftast haldi­ ß lofti fyrir ■a­, a­ hann kom kart÷flunni äß korti­ô sem daglegri neysluv÷ru um svo gott sem ÷ll Nor­url÷nd. Vori­ 1724 lÚt hann setja ni­ur kart÷flur ß břli sÝnu Ý fyrsta sinn og beitti, a­ ■vÝ a­ sagt er, řmsum br÷g­um til a­ fß leiguli­a sÝna og verkafˇlk til a­ bor­a uppskeruna. Og ■a­ lei­ ekki ß l÷ngu ■ar til a­ kart÷flurŠktin var­ or­in almenn um allt sŠnska rÝki­, sem ■ß nß­i reyndar yfir Finnland og hluta EystrasaltsrÝkjanna einnig, ■annig a­ kart÷flusaga ■eirra ■jˇ­a er samofin hinni sŠnsku.

 

Kartaflan Ý Danaveldi

Lengi vel treg­u­ust Danir vi­ a­ taka kart÷flur upp Ý sÝna daglegu fŠ­uvenjur. ١ h÷f­u yfirv÷ld, me­ konung Ý fararbroddi, hvatt ■egna sÝna eindregi­ snemma ß ßtjßndu ÷ld a­ taka fagnandi vi­ ■essari gu­sgj÷f. En lÝti­ ger­ist samt Ý ■eim mßlum fyrr en landflˇtta H˙genottar fengu hŠli Ý landinu um 1720. Ůeir rŠktu­u kart÷flur Ý stˇrum stÝl, en uppskerunnar var bara neytt innan ■eirra ra­a og kart÷flurŠktin barst lÝti­ ˙t til annars fˇlks. En svo var ■a­ um 1760 a­ alvara var ger­ ˙r ■eirri hugmynd, a­ tÝmabŠrt vŠri a­ fara a­ rŠkta upp jˇsku hei­arnar. Tugir ■řskra fj÷lskyldna frß RÝnarhÚru­um voru lokka­ar me­ gyllibo­um til a­ rŠkta upp ■etta magra og ˇnumda land. ŮŠr komu fˇtgangandi ■essa l÷ngu lei­. Landi­ var erfitt Ý vinnslu og gaf lÝti­ af sÚr. Ůjˇ­verjarnir stundu­u Ý byrjun hef­bundinn b˙skap me­ b˙fÚna­i og kornrŠkt. En ■a­ skila­i litlu fyrir allt erfi­i­ svo a­ vi­ lß a­ ■eir gŠfust upp og flyttu aftur heim, hva­ og sumir ■eirra ger­u og ß s÷mu tveim jafnfljˇtum og fyrr. Eftir ur­u r˙mlega tuttugu fj÷lskyldur. Ůß kom kartaflan til s÷gunnar, äkart÷flu■řskararnirô eins og ■eir voru kalla­ir sÝ­ar, ur­u sÚr ˙ti um kart÷flu˙tsŠ­i, sagan segir ekki hva­an, og hˇfu kart÷flurŠkt Ý stˇrum stÝl. ═ ■etta sinn slˇ kartaflan Ý gegn Ý Danm÷rku og margir afkomendur äkart÷flu■řskarannaô eru enn Ý dag me­al styrkustu kart÷flubŠnda Dana. Og ßri­ 1772 gaf äDet kgl. danske Landhusholdningsselskabô ˙t bŠklinginn äKartoflers Avl og Brugô sem dreift var ˇkeypis um ÷ll Nor­url÷nd. Um lÝkt leyti var lÝka fari­ a­ efna til samkeppna um vellukka­a kart÷flurŠkt ľ og vegleg ver­laun veitt sigurvegurunum. SÝ­an hefur kart÷fluneysla bara aukist ß Nor­url÷ndum, samt me­ ÷rlitlun ni­urdrŠtti ß ßrunum milli 1950 og 1960. N˙ er me­alneysla Nor­urlandab˙a ß kart÷flum um 120 kÝlˇgr÷mm ß hvert mannsbarn ßrlega og lÝkur benda til ■ess a­ ■a­ eigi, me­ hŠkkandi kornver­i, eftir a­ aukast upp Ý 200 kÝlˇ pr/mann ß ßrunum 2015-2020. A­ ■vÝ skal a­ minnsta kosti stefnt skv. ߊtlunarspßm FAO.

 

Kart÷flur ß ═slandi Ý 250 ßr!

M÷rg afbrig­i af kart÷flum er Ý rŠktun, einnig hÚr ß landi.
Ůa­ vill lÝka svo skemmtilega til a­ ß ■essu ßri eru nßkvŠmlega 250 ßr sÝ­an kart÷flu˙tsŠ­i var fyrst sett ni­ur Ý Ýslenska mold og skila­i ■okkalegri uppskeru um hausti­. Ůa­ var ß Bessast÷­um vori­ 1758. Sß sem fyrir ■vÝ stˇ­ var sŠnsk-■řskur barˇn, Friedrich Wilhelm Hastfer a­ nafni, sem haf­i veri­ fenginn hinga­ til lands ßsamt sŠnskum fjßrhir­i sem numi­ haf­i sÝn frŠ­i og unni­ ß b˙i ■eirra Alst÷merfe­ga, Jˇnas Botsach a­ nafni, til a­ kenna ═slendingum rŠktun og hir­ingu ß sau­fÚ ß ■vÝ fjßrb˙i sem sett var ß laggirnar a­ Elli­avatni af Sk˙la Magn˙ssyni fˇgeta til a­ tryggja ullarframbo­, og ■ˇ umfram allt ullargŠ­i, fyrir InnrÚttingarnar Ý A­alstrŠti. Jˇnas Botsach var jar­bundinn og praktÝskur bˇndi sem setti ekki vosb˙­ina fyrir sig, ■ˇtt hann yr­i lei­ur ß vanefndum Sk˙la. Barˇninn ■ˇtti lÝklega af of tignum Šttum til a­ hŠgt vŠri a­ lßta hann hřrast me­ fjßrhir­unum uppi ß Elli­avatni. ŮvÝ var honum uppb˙i­ r˙m og kammers hjß amtmanninum ß Bessast÷­um. Ůa­ var­ til ■ess a­ kart÷flurnar fˇru ni­ur ß Bessast÷­um en ekki Elli­avatni. Hastfer var n˙ einu sinni sendima­ur konungsins, Fri­riks fimmta, og slÝkt fˇlk var ekki lßti­ liggja vi­ rei­ing Ý ■ß daga. ËvÝst er um tengsl Hastfers vi­ ■ß Alstr÷merfe­ga, en samkvŠmt athugasemd sem Klßus Alstr÷mer lÚt um hann falla, ˇnafngreindan, vir­ast ■eir fe­gar (sem voru bß­ir algj÷rlega lausir vi­ h÷f­ingjadekur, helgislepju og menntahroka) ekki hafa bori­ mikla vir­ingu fyrir ■essum hrakhˇlabarˇni og ßliti­ hann vera hÚgˇmafullan rugludall og uppskafning!

 

Raunasaga og engar ■akkir

Hastfer og fÚlagar fluttu inn merÝnˇhr˙ta til a­ kynbŠta Ýslenska fjßrstofninn og fß af honum mřkri ull. En ekki tˇkst ■a­ sem skyldi. Hr˙tunum fylgdi klß­amaur, sem sÝ­an gekk ß anna­ fÚ og var­ a­ landlŠgri pest og bŠndum mikill tjˇnvaldur. Enn er kosta­ miklu til Ý bardaganum vi­ fjßrklß­amaurinn. Vegna fjßrklß­amßlsins fÚkk Hastfer vi­urnefni­ ähr˙tabarˇninnô og enga ■÷kk fyrir a­ hafa fŠrt okkur kart÷flurnar ßri fyrr en sÚra Bj÷rn Ý Sau­lauksdal sem enn nřtur samt hei­ursins, alveg ver­skulda­, ■annig sÚ­! Ůa­ mß lÝka lei­a lÝkur a­ ■vÝ, a­ ■Šr kart÷flur sem vi­ nefnum äRau­ar Ýslenskarô sÚu einmitt komnar frß Hastfer og fengnar frß ■eim Alstr÷merfe­gum Ý SvÝ■jˇ­. ŮŠr eru enn nokku­ rŠkta­ar sem sŠlkerakart÷flur ß Nor­url÷ndum og ganga ■ar undir heitinu äGamlar sŠnsk-rau­arô. En kart÷flur sÚra Bj÷rns kallast äGular Ýslenskarô og munu hvergi vera Ý rŠktun utan ═slands. SÚra Bj÷rn mun n˙ samt hafa fengi­ og gert tilraunir me­ fleiri kart÷fluafbrig­i, ■ˇtt ekkert ■eirra hafi var­veist nema ■essar gulu.

 

 

 

 Hafsteinn Hafli­ason,  maÝ 2008

 


Til baka



SKRIFAđU ┴LIT ŮITT

Fyrirs÷gn

┴lit

Hva­ er 2+3?

Undirskrift 



SENDA ÞESSA FRÉTT Í TÖLVUPÓSTI

Netföng viðtakenda:


  

Skilaboð

Hva­ er 2+3?

Nafn sendanda:


yfirlit frÚtta

     
-->