Nokkur gˇ­ rß­ frß g÷mlum gar­yrkjum÷nnum

 

HvenŠr er rÚtti tÝminn til a­ fara a­ huga a­ sßningu? 

═ g÷mlum munnlegum heimildum frß nßgrannal÷ndum okkar fyrirfinnst ■etta or­atiltŠki:  Ef ■˙ vilt komast a­ ■vÝ hvenŠr er or­i­ tÝmabŠrt a­ sß Ý gar­inn, far­u ■ß ˙r buxunum og sestu berrassa­ur ß jar­veginn.  Alveg sÚr ma­ur ■etta fyrir sÚr Ý Gar­abŠnum, berrassa­ir heimilisfe­ur ˙t um allar koppagrundir, svona rÚtt um ■a­ leyti sem ■arf a­ sß gulrˇtunum.  Ůa­ er lÝka spurning hvort ■etta sÚ einmitt a­fer­in til a­ gera gulrŠturnar lystilegri og eftirsˇttari til ßtu ■vÝ vafalaust eru ■essir rassar mislystaukandi..  Ůa­ var­ einmitt raunin a­ smßm saman ■rˇa­ist ■essi a­fer­ til a­ mŠla hitastig Ý jar­vegi yfir Ý ■a­ a­ menn lÚtu duga a­ stinga olnboganum ni­ur Ý jar­veginn.  Gar­yrkjufÚlag ═slands gefur ekki ˙t neinar reglur um ■a­ hvor a­fer­in er heppilegri Ý dag, ■a­ ver­ur hver og einn a­ gera upp vi­ sig.

 

RÚtti tÝminn fyrir grˇ­ursetningu

Planti­ a­ kv÷ldi, ekki a­ morgni.  Fˇlk var hvatt til a­ fß sÚr gˇ­an og vel ˙tilßtinn kv÷ldver­ Ý rˇlegheitum og fara svo ˙t Ý kv÷ldblÝ­unni til grˇ­ursetningar.  ┴stŠ­an fyrir ■essari tÝmasetningu er s˙ a­ a­ kv÷ldlagi er jar­vegurinn enn hlřr eftir daginn en lofti­ fari­ a­ kˇlna a­eins.  Nřjar rŠtur geta ■ß noti­ ylsins Ý jar­veginum ßn ■ess a­ laufbl÷­ pl÷ntunnar ■urfi a­ kljßst vi­ mikla ˙tgufun ß me­an. 

 

Nokkrar ˇvenjulegar a­fer­ir vi­ ßbur­argj÷f

Bananahř­i.  Rˇsir og řmsar a­rar blˇmstrandi pl÷ntur eru sÚrstaklega ßnŠg­ar me­ ■a­ ef ma­ur grefur bananahř­i grunnt Ý j÷r­u rÚtt vi­ rˇtakerfi plantnanna.  ═ hř­inu er řmiss konar gˇ­gŠti sem pl÷nturnar hagnast af, svo sem fosfˇr, kalk, brennisteinn,
Bananahř­i hentar vel sem ßbur­ur ß řmsar pl÷ntur.
magnesÝum og fleira sem getur vanta­ Ý sumar ger­ir af jar­vegi.  Bananar eru svo sannarlega ekki af skornum skammti ß ═slandi sem er eitt stŠrsta bananaframlei­sluland Evrˇpu.

Bjˇr.  Ůetta er alveg greinilega ekki rŠktunarrß­ sem var fundi­ upp ß ═slandi ■ar sem bjˇr kostar hvÝtuna ˙r augunum og hŠgri h÷ndina.  Sumar pl÷ntur eru miki­ fyrir (bjˇr)sopann og sÚrstaklega vir­ast kßlpl÷ntur sˇlgnar Ý hann.  ŮŠr dafna einstaklega vel fßi ■Šr vŠnan sopa svona eins og einu sinni Ý viku (■etta hljˇmar svona svolÝti­ eins og vÝsit÷lufj÷lskyldufa­ir fortÝ­arinnar ß ═slandi sem fÚkk sÚr a­eins ne­an Ý ■vÝ ß f÷stud÷gum...).  Ţmsar blˇmstrandi pl÷ntur, sÚrstaklega hßvaxnar tegundir eins og riddarasporar hressast lÝka miki­ vi­ fßi ■Šr bjˇrbl÷ndu af og til (athugi­ a­ hÚr er ekki veri­ a­ tala um bjˇrlÝki­ sem vinsŠlt var ß ═slandi ß­ur en bjˇrinn var leyf­ur...)

Telauf.  Notu­ telauf eru alveg tilvalin Ý safnhauginn en ■a­ mß einnig hr˙ga ■eim ofan ß jar­veginn Ý kringum řmsar pl÷ntur eins og t.d. lyngrˇsir sem breg­ast mj÷g vel vi­ slÝkum krŠsingum.  Kalt te er ekki sÝ­ur heppilegt og um a­ gera a­ leyfa pl÷ntunum a­ njˇta ■ess frekar en a­ hella ■vÝ Ý vaskinn (■a­ mŠtti kannski or­a ■etta sem svo a­ ■a­ sÚ um a­ gera a­ lßta pl÷nturnar finna til tevatnsins...). 

Gamlir skˇr.  Le­ur er uppfullt af alls kyns nŠringarefnum enda efni af lÝfrŠnum uppruna.  Gamlir skˇr geta fengi­ nřtt hlutverk ■egar hinu hef­bundna notagildi ■eirra lřkur me­ ■vÝ a­ fjarlŠgja ÷ll vi­bˇtarefni eins og g˙mmÝsˇla, plast- og mßlmaukahluti og slÝkt og grafa ■ß svo Ý gar­inum ■ar sem ■eir fß a­ rotna.  Rotnun ß g÷mlum skˇm tekur talsver­an tÝma og ■a­ getur veri­ verulega pirrandi a­ grafa ■ß upp aftur og aftur ■egar ma­ur stingur upp gar­inn.  Ůa­ er ■vÝ gott rß­ a­ setja skˇna ni­ur Ý botninn ß holunni ■egar ma­ur grˇ­ursetur trÚ e­a stˇra runna.  Ůar fß ■eir a­ rotna smßm saman ßn ■ess a­ ver­a fyrir neinu ßreiti af hßlfu gar­yrkjufˇlks.  Reyndar var Ý eina tÝ­ sÚrstaklega mŠlt me­ g÷mlum skˇm sem heppilegum ßbur­i fyrir ferskjutrÚ.

 

 

(■řtt og endursagt ˙r bˇkinni ôTips from the Old Gardenersö eftir Duncan Crosbie)

 

Gu­rÝ­ur Helgadˇttir

 

     
-->