Sta­setning fj÷lŠrra jurta

 

┴­ur en jurtum, sem vi­ ekki erum vel kunnug, er valinn sta­ur og ■Šr grˇ­ursettar Ý gar­inn, er Šskilegt a­ rß­fŠra sig vi­ Skr˙­gar­abˇkina e­a a­rar gˇ­ar bŠkum um ■a­ hva­a kr÷fur ■Šr gera til lÝfsins og hvers helst bera a­ gŠta vi­ sta­setningu ■eirra og umhir­u. 

Ůegar grˇ­ursett er Ý einhli­a be­, ■.e. be­ me­fram h˙si e­a gir­ingu, ver­ur a­ ra­a jurtunum eftir hŠ­, ■annig a­ hßv÷xnu jurtirnar sÚu aftast Ý be­inu, en ■Šr lßgv÷xnu fremst.  ١ geta ein e­a tvŠr hßvaxnar, grannvaxnar jurtir framan til Ý slÝku be­i noti­ sÝn vel og skapa­ tilbreytingu.  ═ sÚrstŠ­um be­um, ■.e. sem sjß mß frß bß­um hli­um, e­a ÷llum hli­um, skal grˇ­ursetja hŠstu jurtirnar Ý mi­ju, en lŠkkandi til beggja e­a allra hli­a.  SlÝk sÚrstŠ­ be­, sem Štlu­ er fyrir fj÷lŠrar jurtir, Šttu ekki a­ vera mjˇrri en 2-3 metar og nokkurra metra l÷ng, til a­ njˇta sÝn fyllilega. Mjˇar be­garnir, me­ einfaldri r÷­ jurta, geta aldrei heppnast vel.  ═ brei­u be­i hafa jurtirnar skjˇl og stu­ning hver af annarri og mynda samstŠ­a heild.  ١ geta be­, sem planta ß Ý einni e­a tveim tegundum jurta, veri­ minni, en aldrei mj÷g mjˇ. Hringlaga be­, t.d. um einn metri Ý ■vermßl, geta oft noti­ sÝn mj÷g vel Ý grasfl÷tinni.

Margar fj÷lŠrar jurtir ■ola vel skugga, t.d. vantsberar, blˇ­steinbrjˇtur, skuggasteinbrjˇtur, r÷kkursteinbrjˇtur, dr÷fnusteinbrjˇtur, burknar, skildingablˇm, lungnajurt, blßgresi, dalalilja o.fl. og mß ■vÝ gjarna sta­setja ■Šr Ý skugga trjßa og runna, en ■ar mß einnig rŠkta margar tegundir smßlauks, svo sem: Krˇkus, stj÷rnulilju, snŠstj÷rnu, vetrargosa og vor­bo­a, sem allar blˇmstra ß­ur en trÚn og runnarnir fara a­ skyggja ß ■Šr me­ lafuskr˙­i sÝnu. 

Nokkrar jurtir, eins og t.d. bergnßl og alpafÝfill, ■ola afar illa a­ vatn liggi vi­ rŠtur ■eirra og rˇtarhßls ß vetrum.  SlÝkar jurtir er best a­ grˇ­ursetja ß milli steina Ý hle­slur og veggi, ■ar sem frßrennsli er tryggt. 

Jutir, sem brei­ast miki­ ˙t me­ rˇtarsko­umn, svo sem h÷fu­klukka (sum afbrig­i), eyrarrˇs, randagras, skri­klukka, silfurhnappur, hulduskˇr, sedrusmjˇlk o.fl. mß gir­a af me­ ■vÝ a­ grafa ni­ur Ý kringum ■Šr, jßrn- e­a plastrŠmur, minnst fet ß breidd, og halda ■eim ■annig Ý skefjum.  Varast ber a­ setja slÝkar skri­jurtir Ý steinbe­ nema b˙a tryggilega um ■Šr ß ■ennan hßtt, ■vÝ illm÷gulegt getur veri­ a­ upprŠkta ■Šr aftur ef ■Šr komast undir grjˇti­, en ■anga­ sŠkja renglurnar helst. 

Ůeim jurtum, sem brei­ mj÷rg ÷rt ˙r sÚr, svo sem gar­aski­nablˇmi, rottueyra, dvergaslŠ­u, řmsum ■˙fu- og mosa steinbrjˇtsafbrig­um, sumarljˇms steinahno­ra, nßlap˙­a, skuggasteinbrjˇst o.fl. ver­ur a­ Štla nŠgilegt vaxtarrřmi og varast a­ setja ■Šr nŠrri pastursminni pl÷ntum, sem ■Šr geta kŠft me­ lÝfsgle­i sinni.

 

Ůegar ra­a­ er Ý stˇr be­ fyrir fj÷lŠarar pl÷ntur, var­ar miklu a­ vel takist.  Reynt skal a­ ra­a pl÷tnunum ■annig, bŠ­i eftir litum og blˇmgunartÝma, a­ alltaf sÚ eitthva­ og helst margt fallegt a­ sjß Ý be­inu.

 

 

┌r Gar­yrkjuritinu, ßrg. 1971 

Ëlafur B. Gu­mundsson

 

     
-->