┌tpl÷ntun og umhir­a rˇsalinn

  

Val ß vaxtarsta­

Heppilegustu vaxtarsta­ir rˇsa eru sˇlrÝk svŠ­i sem sn˙a Ý su­ur og / e­a vestur, e­a ■ar sem sˇlar nřtur a.m.k. 6 tÝma ß dag.

  • Ekki Ý skugga undir grß­ugum trjßm, s.s. ÷sp og birki.
  • Ekki Ý r÷kum og k÷ldum jar­vegi, heldur vel framrŠstum.
  • Ekki undir ■akskyggnum e­a of nßlŠgt h˙sveggjum (ekki nŠr en 45 cm) nema a­ huga sÚrstaklega a­ v÷kvun.

Lokinhamrarˇsin
 

Undirb˙ningur vaxtarsta­ar - jar­vegur

Jar­vegur ■arf a­ vera:

  • Vel framrŠstur, jafnvel ■urr.
  • NŠringarrÝkur, ■ˇ ekki of miki­ af k÷fnunarefni.
  • RÝkur af lÝfrŠnu efni s.s. safnhaugamold
  • Sem nŠst sřrustigi pH 5,5 - 6,0.

Blandi­ grˇfum sandi ef jar­vegur er einungis torfmold / mřrarmold.

Blandi­ og vinni­ jar­veg dj˙pt, a.m.k. 50 cm.

 

Grˇ­ursetning

Vi­ grˇ­ursetningu ■arf a­ athuga:

  • Hvort rˇsin sÚ ßgrŠdd, ■ß ■arf a­ planta 10-12 cm dřpra heldur en ßgrŠ­slu-sta­ur er, betra a­ planta of dj˙pt en of grunnt.
  • A­ planta ekki  of ■Útt, 75-100 cm er hŠfilegt millibil.
  • A­ b÷ggla ekki  rˇtunum Ý holuna. Stytti­ rŠtur berrˇta rˇsa Ý u.■.b. 20-25 cm fyrir grˇ­ursetningu.
  • A­ losa rŠtur pottaplantna.
  • A­ bleyta rŠtur vel fyrir grˇ­ursetningu, jafnvel Ý leir / moldarvellingi Ý 10-30 mÝn.

 

Rß­lagt millibil plantna

Bil milli plantna Štti ekki a­ vera minna en 75 - 100 cm. Ůa­ er ■ˇ breytilegt eftir stŠr­- og vaxtarlagi rˇsayrkja. Stˇrvaxnar rˇsir eins og Hurdalsrˇs og řmsar klifurrˇsir gefa til a­ mynda m÷guleika ß a­ planta ÷­rum lßgvaxnari rˇsum framan vi­.

 

┴bur­argj÷f

  • Ekki gefa nřpl÷ntu­um rˇsum ßbur­, grunn-ßbur­argj÷fin Ý nřja be­inu dugir.
  • Nota helst lÝfrŠnan ßbur­.
  • Gefa lÝtinn ßbur­ en oft, t.d. Ý maÝ, mi­jan j˙nÝ og mi­jan j˙lÝ. Ath. ekki gefa ßbur­ eftir mi­jan j˙lÝ og fram Ý mi­jan ßg˙st.
  • NPK-10-29-10, 5-10-8, 6-12-8
  • LÝfrŠnn ßbur­ur og safnhaugamold gefur gˇ­a nŠringu fyrir rˇsir og bŠtir jar­vegsger­ina.
  • K˙amykja er s÷g­ sÚrlega heppileg fyrir rˇsir, 4-8 kg ß hvern 1 m▓.
  • Bananahř­i inniheldur miki­ af pl÷ntunŠringarefnum s.s. magnesium, brennistein, kalsium, fosfˇr, kisÝl og natrium-steinefni. Setji­ hř­i­ Ý kring um runnana og hylji­ me­ ■unnu moldarlagi. Ůetta eykur blˇmgunina.
  • Nřslegi­ gras lagt Ý ■unnu lagi undir rˇsarunna bŠtir jar­veg og heldur ni­ri illgresi.

 

V÷kvun

Gˇ­a raun gefur a­ v÷kva rˇsir me­ volgu vatni.

Ekki v÷kva Ý sˇl. V÷kva frekar sjaldan og miki­, en lÝti­ og oft.

 

Skßldarˇs
Sumarklipping- a­ fjarlŠgja s÷lnu­ blˇm

Klippa s÷lnu­ blˇm af ne­an vi­ anna­ laufbla­.

 

Sj˙kdˇmar og varnir

┴ rˇsir sŠkir řmiss konar ˇvŠra, er ■ar helst a­ nefna fi­rildalirfur, bla­l˙s og mj÷ld÷gg. MikilvŠgast er a­ velja har­ger­ og heilbrig­ rˇsayrki og gŠta ■ess a­ b˙a pl÷ntunum sem best skilyr­i.

 

Klipping og vorundirb˙ningur

  • Ekki klippa rˇsir of snemma, maÝmßnu­ur er heppilegur Ý flestum ßrum, e­a ■egar brumin eru a­ springa ˙t.
  • Klippa sj˙kar, kalnar, brotnar og veiklulegar greinar.
  • Yngja me­ ■vÝ a­ klippa ni­ur gamlar greinar (3-5 ßra), skilja eftir 3-5 brum til a­ hleypa ungum og frÝskum greinum a­.
  • Villirˇsir ■urfa litla klippingu.
  • Klippa s÷lnu­ blˇm af ne­an vi­ anna­ laufbla­.
  • Nau­synlegt er a­ fjarlŠgja villisprota af rˇt ßgrŠddra rˇsa.

 

 

 

Rˇsir fyrir byrjendur - Rˇsir fyrir alla

 

 

 

 

     
-->