Rabarbari til gagns og gaman

Ůar sem eitt sinn stˇ­ bŠr, ■ar er n˙ rabarbarinn einn eftir.
Rabarbari er samsett or­ og ■ř­ir a­komuplanta sem komi­ hefur austan frß ßnni Volgu.  Rha er samkvŠmt or­abˇk yfir pl÷ntus÷fn, gamalt heiti ß ßnni Volgu og seinni hluti or­sins er dregin af or­myndinni barbarÝk sem ■ř­ir si­laus, ˙tlendur e­a a­komandi. Eins og nafni­ gefur til kynna kemur rabarbari ■vÝ upphaflega frß AsÝu.  Ůar var hann upphaflega nota­ur til lŠkninga. 

Fj÷lm÷rg afbrig­i er til af rabarbara.  VictorÝa hefur stˇra grˇfa gilda grŠnleita leggi sem eru afar s˙rir ß brag­i­ og ■etta yrki gefur mestu uppskeruna.  Linnaeus er snemmvaxi­ yrki, leggirnir eru langir og grannir, ljˇsrau­ir a­ utan og grŠnir a­ innan og eru mildur ß brag­i­.  Marshall Erly Red er stundum nefndur vÝnrabarbari, e­a jar­arberjarabarbari.  Hann er smßger­ur me­ stutta leggi, rau­ur a­ innan sem utan, hann er mj÷g brag­gˇ­ur en vex hŠgt og uppskeran er lÝtill.

 

Upphaf og saga rabarbara ß ═slandi.

Íldum saman var rabarbari eing÷ngu rŠkta­ur vegna  rˇtarinnar, sem notu­ var Ý lŠkningaskyni. KÝnverjar fluttu ■urrka­ar rŠtur til Evrˇpu fyrir meira en tv÷ ■˙sund ßrum.  Snemma ß sautjßndu ÷ld var rŠkta­ fram afbrig­i sem henta­i til matar og breiddist jurtin ■ß m÷g fljˇtt ˙t.  ┴ Nor­url÷ndunum hˇfst nřting rabarbara Ý kringum 1840.  Elstu heimildir um notkun hans ß ═slandi eru sÝ­an 1883, ■ar sem tala­ er um margra ßra jurt sem vex prř­isvel ß ═slandi og getur vaxi­ eins nor­arlega ß hnettinum og menn b˙a.  Ůar er sagt a­ ■a­ sÚu a­eins fß ßr sÝ­an rabbabarinn var grˇ­ursettur Ý ReykjavÝk og a­ hann vaxi ■ar vel Ý flest ÷llum sß­g÷r­um.  ┴ri­ 1891 gefur Hans J.G. Schierbecks  landlŠknir ˙t Gar­yrkjukver sem hann samdi sjßlfur og er ■ar a­ finna lřsingu ß ■vÝ hvernig rŠkta ß rabarbara og lei­beiningar um nřtingu hans.  ┴ ßrunum 1938 til 1939 var miki­ skrifa­ um a­ auka Štti rŠktun ß rabarbara og var mŠlt me­ ■vÝ a­ allar fj÷lskyldur Ý landinu Šttu nokkra hnausa.  ═ grein sem Vigf˙s Helgasson skrifa­i Ý B˙frŠ­inginn eru huglei­ingar um rŠktun ß rabarbara til framlei­slu og segir m.a. ô.... Ůa­ er engin vafi ß ■vÝ,  a­ ß rabarbaraframlei­slunni mß byggja upp allverulegan ni­ursu­ui­na­ og konfekti­na­, einkum ef innflutningsh÷mlur ver­a ßfram ß erlendum ßv÷xtum og ÷­rum ni­ursu­uv÷rum ˙r ßv÷xtum.  Leggjum ■vÝ sÚrstaklega al˙­ vi­ rabarbararŠktina strax ß komandi vori....ö

 

RŠktun og umhir­a

Engin matjurt er eins har­ger­ og ÷rugg Ý rŠktun og rabarbari, hann getur ■rifist hvarvetna ß bygg­u bˇli og hefur reynst einstaklega gj÷full vi­ gˇ­an a­b˙na­.  Vi­ fj÷lgun ß rabarbara mß nota tvŠr a­fer­ir.  Ůa­ mß sß til hans e­a skipta eldri pl÷ntum (hnausum).  Betra er a­ fj÷lga me­ skiptingu ■vÝ sßning getur haft Ý f÷r me­ sÚr mj÷g misjafnar pl÷ntur sem geta veri­ lengi a­ nß ■roskavŠnlegri stŠr­.  HŠgt er a­ gera ■etta ß haustin og vorin ■egar plantan er Ý hvÝld.  Ef ■etta er gert ß haustin ver­ur a­ gŠta ■ess a­ skřla pl÷ntunni vel fyrir vetrinum.  Ef ■etta er gert ß vorin ver­ur a­ gera ■a­ ß­ur en plantan er farin a­ bŠra ß sÚr.  HŠgt er a­ skipta stˇrum rˇtarhnausum Ý 4-6 hluta, en gŠta ■arf ■ess a­ hafa 2-3 brum me­ hverjum rˇtarhluta sem ß a­ grˇ­ursetja aftur.

Vi­ grˇ­ursetningu ver­ur a­ hafa ■a­ Ý huga a­ rabarbari ■arf gott plßss og er ■vÝ best a­ grˇ­ursetja hann ß sÝnum framtÝ­arsta­.  Reikna mß me­ a­ rabarbari ■urfi u.■.b. 1 fermeter fyrir grˇfger­ar tegundir en 75x75cm fyrir smßger­ar tegundir.  Fyrsta sumari­ eftir skiptingu eru pl÷nturnar lßtnar standa ˇhreyf­ar, anna­ sumari­ ver­ur a­ passa a­ ganga ekki of nßlŠgt pl÷ntunni.  Ůa­ er hŠgt a­ vŠnta fullrar uppskeru ß 3ja ßri.  Ůegar rabarbari er grˇ­ursettur ver­ur a­ hafa Ý huga a­ hann ■arf kalkrÝkan, glj˙pan og frjˇsaman jar­veg, til ■ess a­ hann skili sem mestri uppskeru.  Ůar sem rabarbara er yfirleitt Štla­ a­ standa ˇhreyf­um ß sama sta­ Ý m÷rg ßr, ver­ur a­ vinna vel a­ jar­vegsundirb˙ningi.  Ef vel ß a­ vera er best a­ gefa rabarbara h˙sdřraßbur­ tvisvar ß ßri, ß vorin og um mitt sumar.  Gott er a­ stinga moldina upp Ý kringum hann Ý hvert skipti sem ßbur­argj÷f fer fram og hreinsa illgresi.  Ef hann blˇmstrar skal skera blˇmst÷ngulinn strax af, ■vÝ ■eir taka til sÝn mikla nŠringu frß pl÷ntunni.  G÷mlum rabarbara hŠttir til a­ blˇmstra, jar­vegurinn er ■ß or­inn nŠringarlÝtill og er ■ß best a­ stinga allan rabarbarann upp og grisja hnausana og endurvinna jar­veginn.

 

Uppskera og nřting

Rabarbari sprettur snemma vors og fer a­ skila uppskeru fyrr en a­rar matjurtir, oftast er hŠgt a­ fß tv÷falda uppskeru yfir sumari­, vi­ allra bestu skilyr­i er hŠgt a­ nß ■remur uppskerum. 

HŠgt er a­ nota rabbabara til a­ eitra fyrir bla­l˙s.  Lßra Jˇnsdˇttir gar­yrkjufrŠ­ingur hjß Blˇmavali notar eftirfarandi a­fer­ til a­ b˙a til eiturbl÷nduna.  Bl÷­in eru brytju­ ni­ur Ý stßlpott Ý vatn.  Hlutfalli­ af vatni er um ■a­ bil fimm lÝtrar ß mˇti tveimur til ■remur kÝlˇum af rabarbarabl÷­um.  Eftir a­ su­an er kominn upp er potturinn lßtinn standa og kˇlna, ■ß er v÷kvinn sÝa­ur fß.  Til a­ gera bl÷nduna enn kr÷ftugri er ein matskei­ af grŠnsßpu leyst upp Ý hvern lÝtra af v÷kvanum.  Geyma skal v÷kvann ß vel merktum glerfl÷skum.  Ůegar ˙­a ß pl÷nturnar er 1dl af eiturbl÷ndunni sett saman vi­ 1-2 lÝtra af vatni.  Ůessi blanda dugar ß bla­l˙s, en ■ar sem h˙n er ekki nŠgilega ÷flug til a­ drepa egg l˙sarinnar ■arf a­ ˙­a aftur.

Hin sÝ­ari ßr hefur ßhugi vakna­ ß a­ nota rabarbara til skreytinga.  Sem dŠmi mß nefna eru bl÷­ hans notu­ sem diskamottur og til innp÷kkunar.  Ůegar gera ß skreytingu ˙r leggjum rabarbara er best a­ hann sÚ sˇlarhringsgamall, ■ß er hann or­inn mj˙kur sem au­veldar a­ sveigja og beygja leggina til. 

 

Rabbabarakrans

Leggir me­ bl÷­unum eru geymdir Ý 4 til 5 tÝma ß­ur en fari­ er a­ vinna me­ ■ß. Undirlagi­ Ý kransinum er ˙r hßlmi,  30cm ■vermßl og 5cm ■ykkt. ŮvÝ nŠst eru leggirnir me­ bl÷­unum vafnir utanum,  til a­ festa leggina er gott a­ nota tannst÷ngla. Ůennan krans mß nota sem bor­skraut, ■a­ kemur mj÷g vel ˙t setja hann ß stˇran disk og bera fram vÝnber og jar­aber Ý mi­ju hans.

 

 

┴sdÝs V. Pßlsdˇttir


Til baka


yfirlit plantna

     
-->