Vori­ Ý vŠndum

Ůegar ekki gengur sem skyldi Ý rŠktunni, er gott a­ geta gert sÚr grein fyrir rˇt vandans.
╔g geri rß­ fyrir ■vÝ a­ ■˙ lesandi gˇ­ur hafir veitt eftirtekt hve dag er teki­ a­ lengja. Lengingin vir­ist vera Ý annan endann ■vÝ enn er morgunsˇlarinnar sakna­ en a­ sama skapi t÷luvert eftir af dagskÝmu ■ß heim er haldi­ ˙r vinnu. Ůß daga er sÚr til sˇlar er eftirtektarvert hve bj÷rt h˙n er, svona skŠrgul og upplÝfgandi. Ůa­ er andstŠtt haustsˇlinni sem er ÷llu rau­ari ■ß h˙n sÝfellt lŠkkar ß lofti.ôHva­ bo­ar nřßrs blessu­ sˇlô. ═ minningunni er s˙ birta sem nřßrsdagssˇlin bo­ar sÚrdeilis heillandi. AngurvŠr­ ßramˇtanna vÝkur fyrir nřjum eftirvŠntingum, nřjum bo­skap, nřjum heitum, nřjum verkefnum. Sunnlendingar hafa upplifa­ einstaka ve­urblÝ­u ■ennan veturinn ß me­an ve­ur÷flin hafa stundum veri­ ˇblÝ­ annars sta­ar ß landinu. Kostna­ur vi­ snjˇmokstur er ■vÝ mis dreif­ur ß landshluta og ■vÝ umhugsunarvert hvort ekki ■yrfti a­ koma til einhvers konar j÷fnunarsjˇ­ur snjˇru­nings til a­ jafna ■ann kostna­ sem sveitarfÚl÷gin bera, en ■a­ er n˙ ÷nnur saga. ╔g sakna ■ess reyndar eftir svo snjˇlÚttan vetur a­ sjß varla snjˇtittling ß svŠ­inu, enda eru ■eir vi­ veislubor­ ■eirra LandbrotsbŠnda, ■ar sem nˇg er af korni ß ÷krum.Ůa­ er einstakt a­ geta enn sett ni­ur svokalla­a haustlauka ■ar e­ j÷r­ er ˇfrosin, mj˙k og r÷k. Eins og oft ß­ur hefur ritari nřtt sÚr ■essa m÷guleika og er enn a­ grafa ni­ur lauka sem annars yr­i fleygt ß hauga. Krˇkusar og pßskaliljur sˇma sÚr vel Ý grasfl÷tinni og passar a­ ■egar blˇmgunin er yfir sta­in er kominn tÝmi ß a­ slß grasi­ Ý fyrsta sinn. Ef frost er Ý j÷r­u er au­velt a­ stinga laukum ni­ur Ý potta e­a kassa, geyma ˙ti og lßta koma upp. Ůa­ ■arf ekki merkilegan jar­veg Ý pottana til a­ laukar vaxi upp. Ůeir geyma sÝna eigin orku. ┴ vorin ■egar j÷r­ er ˇfrosin mß svo stinga ■eim ni­ur ß sta­i sem hentar Ý gar­inum. Afraksturinn er blˇmabrei­ur snemmsumars me­ allri ■eirri litardřr­ sem ■eir skapa. Ůa­ hentar vel a­ taka upp laukana um lei­ og sumarblˇmum er komi­ fyrir. Ůa­ launar sig sjaldan a­ geyma t˙lÝpanalauka milli ßra, ■vÝ blˇmgunin nŠsta ßr veldur vonbrig­um. A­rar tegundir lauka er vert a­ geyma Ý j÷r­u, enda blˇmstra ■eir ßr eftir ßr.

En n˙ skal fara a­ huga a­ vorverkum. Ůa­ er ■egar kominn tÝmi ß a­ forrŠkta sum sumarblˇm, eins og stj˙pur, tˇbakshorn,og br˙­arauga, svo nokku­ sÚ nefnd. Mitt uppßhaldsblˇm er dalÝan,sem er au­veld Ý rŠktun og ˇtr˙lega falleg me­ ÷llum sÝnum breytileika. Fyrir dalÝu sßi Úg Ý lok febr˙ar Ý safnbakka. Eftir u.■.b. 2 vikur mß sÝ­an potta, gjarnan Ý eins lÝtra potta. Til a­ koma Ý veg fyrir a­ h˙n spÝri miki­ ■ß er gˇ­ regla a­ klÝpa af ystu bl÷­in regluleg ß me­an vexti stendur. Vi­ ■a­ ■Úttist hver planta og styrkist. Ůegar gˇ­ri pl÷ntu er nß­ fŠr h˙n sÝ­an fri­ til a­ mynda blˇmkn˙ppa. Gˇ­ur bjartur gluggi Ý h˙sinu gefur m÷guleika ß forrŠktun. Ůa­ er au­vita­ ŠtÝ­ viss hŠtta ß a­ pl÷nturnar ver­i veiklulegar ef ljˇss nřtur ekki vi­.  ŮvÝ er viturlegt a­ fjßrfesta Ý blˇmaljˇsi ßn verulegs kostna­ar til a­ nß betri ßrangri.

 

Su­urnesjadeildin mun hefja dagskrß a­ ■essu sinni me­ a­ fß til okkar Kristinn H. Ůorsteinsson frŠ­slu-  og verkefnastjˇra Gar­yrkjufÚlags ═slands til a­ flytja erindi sem hann nefnir äRˇt vandansô. Hann mun ■ar fjalla um nokkra helstu lykil■Štti Ý rŠktun, til a­ mynda jar­veg og jar­vegsger­ og ■Šr kr÷fur sem pl÷ntur gera til jar­vegs. Ůß ver­ur kennt hvernig ß a­ bera sig a­ vi­ uppt÷ku trjßgrˇ­urs til flutnings, grˇ­ursetningar og ßbur­argj÷f.

 

Jar­vegsger­ er ekki sÝ­ur mikilvŠgur ■ßttur rŠktunar og ve­rßttan sem vi­ b˙um vi­. A­ endurskapa frjˇsaman jar­veg ˙r ■eim oft ß tÝ­um snau­a efnivi­ sem vi­ b˙um a­ er heilmikil ÷grun. Flestir ger­a sÚr lÝfi­ au­velt me­ a­ kaupa sÚr mold sem a­rir hafa framleitt. Oftast er  slÝkur jar­vegur einsleitur og sami jar­vegur hentar kannski ekki ÷llum pl÷ntum. Erlendar grˇ­urst÷­var bjˇ­a upp ß meiri fj÷lbreytni enda jar­vegsger­ mikilvŠgur i­na­ur og s÷luvara. Vi­ ═slendingar eigum enn ekki handbŠrar lei­beiningar um hvernig sta­bundnum jar­vegi er breytt Ý annan og betri. Gar­yrkjubŠndur b˙a sÚr hver og einn eigin uppskrift sem gjarnan liggur ekki ß lausu. Ůa­ vŠri ver­ugt verkefni fyrir frŠ­imenn a­ b˙a til handbˇk lÝkt  og gˇ­a mataruppskriftabˇk, ■ar sem sau­svartur ßhugama­urinn getur sˇtt sÚr uppskrift fyrir eigin rŠktun. Almennt mß segja a­ safnhaugurinn ■ar sem heimilis˙rgangi ˙r jurtarÝki ßsamt ■vÝ sem til fellur Ý gar­inum er breytt Ý ver­mŠti sÚ lykilatri­i­. Til marks upp velheppna­a jar­vegsger­ er ÷rflˇran sem gjarnan fylgir. Ůa­ er tilhl÷kkunarefni a­ heyra hvernig fagma­urinn tekur ß efninu og ßrei­anlega hvatning fyrir ■ß sem ■egar eru farnir a­ hl˙a a­ vorin.

 

Fyrirlesturinn ver­ur haldinn Ý H˙sinu okkar vi­ Hringbraut (Gamla K- H˙si­) ■ann 18. febr˙ar kl. 20.

 

A­gangseyrir er 500kr. fyrir fÚlagsmenn Gar­yrkjufÚlags ═slands, 1000 kr. fyrir a­ra. LÚttar veitingar frambornar Ý fundarhlÚi.

 

 

 

 

Konrß­ L˙­vÝksson, forma­ur Su­urnesjadeildar


Til baka


yfirlit plantna

     
-->