Sykurertur ľ au­veldar Ý rŠktun

Full■rosku­ sykurerta.
═ fyrrasumar reyndi Úg Ý fyrsta skipti a­ rŠkta sykurertur (Pea ┤Feltham First┤).  ┴rangurinn var hreint ˇtr˙lega gˇ­ur.  Ertunum var sß­ beint ˙t Ý be­ fyrstu dagana Ý j˙nÝ, ■Šr spruttu vel og minntu ˇneitanlega ß Švinitřri­ um Jˇa og baunagrasi­. Fljˇtlega ■urftu ■Šr stu­ning, og voru settar bambusstangir vi­ ■Šr, en erturnar ver­a um 60 cm ß hŠ­. ŮŠr hafa klifur■rŠ­i og nŠgir a­ a­sto­a ■Šr a­eins Ý upphafi, rÚtt ß me­an ■Šr eru a­ nß a­ festa sig, sÝ­an klifra ■Šr og festa sig sjßlfar.  Fljˇtlega fˇru ■Šr a­ blˇmstra hvÝtum fallegum blˇmum, um 2 ľ 3cm Ý ■vermßl, keimlÝkum og eru ß ilmbaununm (Lathyryus odoratus) enda nßskyldar.  Sykurerturnar voru ■vÝ til mikillar prř­i Ý matjurtagar­inum.  ═ kj÷lfar blˇmgunnar uxu frŠbelgirnir.  NřtÝndir frŠbelgirnir eru frßbŠrt snakk og eiginlega lang bestir ■annig. Einnig mß klippa ■ß ni­ur ß salati­ e­a sjˇ­a Ý nokkrar mÝn˙tur Ý saltvatni e­a  nřta Ý grŠnmetiss˙puna.  Eftir a­ baunirnar byrja a­ vaxa inn Ý frŠbelgjunum ver­a belgirnir sjßlfir ˇŠtir, bŠ­i seigir og trefjamikir.  Um e­a upp ˙r mi­jum ßg˙st voru baunirnar sjßlfar or­nar  full■oska­ar, ■ß eru ■Šr ß stŠr­ vi­ grŠnar baunir.  Sprengja ■arf frŠbelgina og skafa baunirnar innan  ˙r.  Gott er a­ forsjˇ­a  ■Šr Ý 3-4 mÝn. Ý saltvatni, lßta drena af ■eim,  lausfrysta Ý nokkrar klukkurstundir og hella ■eim sÝ­an Ý frystipoka me­ rennilßs.  Ůß er au­velta a­ taka ˙r pokanum eftir ■÷rfum allan veturinn.

 

Sykurbaunir gefa gˇ­a uppskeru af hverjum fermetra.
Sykurertur eru af ertublˇmaŠttinni eins og baunagrasi­.  ŮvÝ hljˇta ■Šr a­ hafa rˇtargerla  sem lifa Ý hnř­um og ß rˇtunum, vinna k÷funarefni ˙r andr˙msloftinu og bŠta ■annig vaxtarskilyr­i, eins og baunagrasi­ og a­rar skyldar pl÷ntur.  Rß­lagt var a­ grˇ­ursetja ■Šr  Ý ämylluô e­a äsikk ľ sakkô me­ u.■.b. 15cm millibili og ■ar sem ■Šr ur­u svona hßar, ˇx ekkert illgresi undir ■eim, sem var hreint ˇtr˙legt.

 

 

Valborg Einarsdˇttir


Til baka


yfirlit plantna

     
-->