FrŠs÷fnun me­ ˙t˙rd˙rum

Ëvenjulegur blˇmst÷ngull ß g÷mlu kˇngaljˇsi. Ljˇsm.: SvandÝs Gu­mundsdˇttir
═ sÝ­asta ■Štti fjalla­i Úg ÷rlÝti­ um frŠs÷fnun, eiginlega bara til a­ minna ß a­ tÝmi hennar er kominn. N˙ Štla Úg a­ halda dßlÝti­ ßfram ß s÷mu braut, ■ˇtt Úg fari tr˙lega dßlÝti­ ˙t af sporinu eins og mÝn er von og vÝsa.

 

═ sÝ­asta ■Štti fjalla­i Úg ÷rlÝti­ um frŠs÷fnun, eiginlega bara til a­ minna ß a­ tÝmi hennar er kominn. N˙ Štla Úg a­ halda dßlÝti­ ßfram ß s÷mu braut, ■ˇtt Úg fari tr˙lega dßlÝti­ ˙t af sporinu eins og mÝn er von og vÝsa.

Ůegar b˙i­ er a­ safna frŠinu er nŠsta mßl ß dagskrß a­ ■urrka ■a­ og hreinsa. HŠfileg ■urrkun getur veri­ nau­synleg til a­ frŠi­ nßist au­veldlega ˙r frŠhirslunum. MÚr finnst best a­ geyma frŠhirslurnar Ý brÚfpokum n˙ e­a skyrdollum ■anga­ til Úg fer a­ hreinsa frŠi­, en plastpokar eru hßlfger­ bannvara, hŠtt er vi­ a­ ÷ll dßsemdin mygli, ef pokarnir eru of loft■Úttir.

Af biturri reynslu reyni Úg a­ muna eftir a­ setja mi­a me­ heiti pl÷ntunnar ß Ý skyrdolluna. MÚr finnst svo sem ■egar Úg er a­ hir­a frŠi­ hver frŠhirsla alveg au­■ekkt, en hef oftar en einu sinni or­i­ a­ henda fallegu og vel ■rosku­u frŠi sem Úg Štla­i a­ gefa, ■vÝ Úg var b˙in a­ gleyma hva­ Úg var me­ Ý h÷ndunum. N˙ segir sjßlfsagt einhver a­ menn eigi ekkert a­ vera a­ drolla me­ a­ hreinsa frŠi­, en ■egar frŠhirslurnar ■roskast mishratt ß s÷mu pl÷ntunni er ˙r v÷ndu a­ rß­a. N˙, n˙, frŠi­, bŠ­i fyrir og eftir hreinsun er oftast best a­ geyma ß ■urrum, dimmum og sv÷lum sta­ ■ar til ■vÝ er sß­ svo spÝrunarhŠfnin var­veitist sem lengst. ═sskßpurinn ver­ur oft ■rautalendingin hjß mÚr fyrir hreinsa­ frŠ.

SpÝrunarhŠfni, jß ■a­ er n˙ ■a­. ╔g hef lesi­ a­ spÝrunarhŠfni a.m.k. sumra vÝ­itegunda glatist alveg vi­ a­ geyma frŠi­ ■urrt vi­ 20 grß­ur Ý hßlfan mßnu­, ljˇtt er ef satt er. En svo eru a­rar tegundir, sem vir­ast nŠr eilÝfar. Kˇngaljˇs er ein af ■essum "eilÝfu" tegundum e­a svo segja fornleifafrŠ­ingar.

═slenskir fornleifafrŠ­ingar og jar­frŠ­ingar sko­a i­ulega frŠkorn, sem finnast Ý jar­vegi og geta nota­ vitneskju sem ■annig fŠst, vi­ aldursgreiningu jar­laga og til a­ sřna fram ß breytingu ß grˇ­urfari vi­ b˙setu og breytingar ß hitastigi umhverfisins. Danskir fornleifafrŠ­ingar sem unnu vi­ uppgr÷ft ß biskupssetrinu hjß Viborg, tˇku eftir ˇvenjulegum fj÷lda ungra kˇngaljˇsa eftir nokkurra ßra rannsˇknir ß sta­num. Vita­ er a­ ■a­ hŠgir ß efnaskiptum frŠjanna ef ■au liggja ß svo miklu dřpi a­ s˙refni kemst ekki a­ ■eim og a­rir umhverfis■Šttir koma Ý veg fyrir rotnun. Danirnir ger­u tilraunir me­ spÝrun og fengu sv÷run hjß 6-7 tegundum ■ar ß me­al kˇngaljˇsi. Dßvel a­ veri­ eftir 500-600 ßr!

Kˇngaljˇs er tignarleg planta, Ý ŠttkvÝslinni eru um 250 tegundir og ■Šr eiga uppruna sinn Ý Evrˇpu, AsÝu og AmerÝku. Nokkrar tegundir hafa veri­ reyndar hÚrlendis og vir­ast ■rÝfast vel. ╔g hef ßtt me­vita­ ■rjßr tegundir, en n˙ hefur s˙ fjˇr­a bŠst Ý hˇpinn. Blßmannsljˇs er lÝklega algengast Ý g÷r­um, ■a­ er fj÷lŠrt en ver­ur ekki langlÝft. Ůa­ myndar bla­hvirfingu ni­ur vi­ j÷r­ og blˇmst÷ngullinn getur or­i­ 60-100 cm. Blˇmlitir hvÝtir, bleikir e­a fjˇlublßir. ËlympÝukyndillinn ver­ur a­eins tvÝŠr, ■.e. blˇmgast ekki ß fyrsta ßri en deyr eftir blˇmgun. En hvÝlÝkur kyndill. Blˇmst÷ngullinn getur or­i­ ca 2 m ß hŠ­, fagurgulur og greinˇttur eins og kˇngakerti.

Uppßhaldi­ mitt er ■ˇ sjßlft kˇngaljˇsi­, Verbascum longifolium me­ stˇr, lensulaga laufbl÷­, fagurlega ydd og grßlo­in ß bß­um bor­um. Stinnur, eins og hßlfs meters hßr blˇmst÷ngull er ■Úttskipa­ur stˇrum, skŠrgulum blˇmum me­ gulrau­um frŠflum. Fj÷lŠr og myndar smßm saman hli­arhvirfingar. Gulldßs, Verbascum thapsus, eigna­ist Úg ˇvart. Hann skaut upp kollinum Ý nřja gar­inum mÝnum. ╔g haf­i svo sem sÚ­ hann Ý gamla gar­inum ß svŠ­inu fyrir nokkrum ßrum, en sÝ­an ekki s÷guna meir. FrŠi­ hefur lifa­ Ý moldu og spÝra­ ■egar ■vÝ fannst tÝmi til kominn.

Ătti Úg a­ skrifa lei­beiningar til fornleifafrŠ­inga framtÝ­arinnar?

  

 

SigrÝ­ur Hjartar


Til baka


yfirlit plantna

     
-->