Ůekjandi rifstegundir - a­ auki skŠrlitu­ b˙tateppi ß haustin!

R÷kkva skartar blˇ­rau­um haustlit.
HÚlurifs, Ribes laxiflorum, og kirtilrifs, Ribes glandulosum eru sennilega einar bestu og hra­v÷xnustu runnategundirnar sem v÷l er ß til ■akningar be­a.  Me­ ■eim mß loka moldaryfirbor­i t.d. Ý kringum stŠrri trÚ og runna, me­fram g÷ngustÝgum, Ý steinhŠ­um, st÷llum, grˇ­ursetja efst Ý brekku og lßta ■ß ôflŠ­aö ni­ur, innan um hraungrřti­ vi­ sumarb˙sta­i og Ý mˇann svo eitthva­ sÚ nefnt.

 

Undirrita­ur kynntist hÚlurifsi fyrst sem unglingur fyrir nokkrum ßratugum.  Ůa­ var gamall stofn sem Kristinn Gu­steinsson flutti sennilega til landsins fyrir margtl÷ngu sÝ­an.  Ůessi stofn er frekar grˇfgreinˇttur, me­ stˇr, handflipˇtt bl÷­ og fŠr sterka haustliti snemma Ý ßg˙st.  En ˇvŠntast var a­ kynnast berjunum sem ■roskast Ý j˙lÝ.  Ůau minna miki­ ß blßberin Ýslensku, eru sv÷rt me­ blßrri hÚlu (vaxh˙­) og nokku­ brag­gˇ­.  Eftir ■essi kynni hvarf undirrita­ur til nßms Ý nokkur ßr og runninn stŠkka­i ■essi ˇsk÷p ß me­an.  Hann var or­inn hßtt Ý 6 fermetrar vi­ heimkomu og ■akti heila brekku. 

Seinna Ý starfi sem kennari vi­ ■ßverandi Gar­yrkjuskˇla rÝkisins, vann undirrita­ur me­ allmiki­ safn af nřjum trjßtegundum og runnategundum, sem safna­ var Ý Alaska og Yukon hausti­ 1985 af Ëla Val Hanssyni og fÚl÷gum.  Vinnan me­ pl÷ntusafni­ hˇfst hausti­ 1986.  Fljˇtlega eftir grˇ­ursetningu Ý velunna reiti Ý g÷mlu t˙ni ß frekar skjˇllitlum sta­ vi­ skˇlann, komu nokkrir runnar Ý ljˇs, sem virtust ■ola eiginlega allt!  Ůeir stŠkku­u og stˇ­u upp ˙r.  Ůeir virtust ekkert kala e­a mj÷g lÝti­ skemmast af v÷ldum ˇvŠntra ve­urlßta.  Ůeir komust Ý gegnum ôfl÷skuhßlsaö ß vaxtartÝmabilinu frß ■vÝ snemma ß vorin og fram ß haust, ■egar grˇ­ur mß oft mj÷g lÝti­ vi­ afbrig­ilegum og skemmandi ve­ralßtum.  Fyrstu ˙rvalsrunnarnir ˙r ■essum nřja efnivi­i voru kynntir fyrir  gar­pl÷ntuframlei­endum sumari­ 1993, sem sÝ­an hˇfu a­ framlei­a ■ß og marka­setja. 

┴ me­al ■eirra var nřr hÚlurifsklˇnn, sem fÚkk yrkisheiti­ ĹR÷kkvaĺ.  R÷kkva vakti strax athygli fyrir mikla bla­fegur­ og hra­an v÷xt.  H˙n laufgast snemma og ■olir sÝ­b˙in vorfrost ßn ■ess a­ ska­ast.  Me­ snemmbŠrri laufgun nŠr R÷kkva a­ ■ekja yfir moldaryfirbor­ og greinar, svo a­ ˇŠskilegur grˇ­ur nŠr vart a­ vaxa upp Ý gegnum bla­■ykkni­.  Svo rammt getur kve­i­ a­ ■essum bŠlandi ßhrifum bla­verksins, a­ greinar sem vaxa ˙t ß grasfl÷t, nß einnig a­ bŠla ni­ur grasv÷xt. 

HÚlurifsyrki­ R÷kkva er heldur flatvaxnara, um 40-50 cm ■ykkur greinamassi, heldur en gamla hÚlurifsyrki­ og bl÷­in nß a­ ■ekja betur.  Haustlitir birtast er lÝ­ur a­ lokum ßg˙sts og ver­a mj÷g sterkir.  Íll litasymfˇnÝan frß gulu, appelsÝnugulu, rau­u, d÷kkrau­u og yfir Ý fjˇlublßtt sÚst ß sama runnanum.  ┴ bersvŠ­i og ÷­rum sˇlrÝkum st÷­um ver­ur laufi­ alveg rautt og vekur mikla athygli.  R÷kkva blˇmstrar ßberandi miki­.  Blˇmklasar eru bleikir og blˇmin sjßst vel, ■ar sem runninn blˇmgast um ■a­ leyti sem hann er a­ laufgast.  En ■vÝ mi­ur eru blˇm R÷kkvu a­ mestu ˇfrjˇ, svo a­ lÝti­ ver­ur um berjamyndun. 

┴ri seinna, hausti­ 1994, fˇr undirrita­ur ßsamt kollega sÝnum Ý Grˇ­rarst÷­inni M÷rk til Alaska Ý 3 vikna fer­.  Ůetta ßtti eing÷ngu a­ vera sko­unarfer­.  En vi­ komum nßtt˙rlega hla­nir grŠ­lingum og frŠjum ■a­an, af alls konar trjß- og runnategundum! 

Ůar Ý leyndist ■ri­ji ßgŠtisklˇnninn af hÚlurifsi, sem vi­ fundum skammt nor­an vi­ Juneau Ý Su­austur-Alaska.  Undirrita­ur gaf ■essu yrki vinnuheiti­ PËN, en ■a­ er samsetning ˙r n÷fnum okkar beggja (Per N÷rgaard Olesen og Ëlafur Njßlsson).  Yrki­ PËN var grˇ­ursett Ý athugunarreit Ý Nßtthaga Ý Ílfusi og ■ar ■ekur ■a­ n˙na 4 fermetra.  PËN hÚlurifsi­ er enn■ß flatvaxnara heldur en yrki­ R÷kkva, en alveg jafnlitskr˙­ugt og fljˇtvaxi­.  Ůa­ blˇmstrar miki­ og myndar miki­ af berjum, sem eru heldur s˙rari heldur en berin af elsta yrkinu.  HaustlitasymfˇnÝan er jafnskrautleg, en birtist heldur seinna, e­a frß mi­jum september. 

 

FrßbŠrt ■ekjuplanta, bŠlir ni­ur grasv÷xt og heldur illgresi Ý skefjum.
Ůa­ mß ■vÝ lengja haustlitatÝmabil hÚlurifsins, me­ ■vÝ a­ grˇ­ursetja alla ■rjß klˇnana Ý sama be­, hli­ vi­ hli­.  Gamla yrki­ byrjar fyrri part ßg˙st a­ ro­na, svo ro­nar R÷kkva Ý lok ßg˙st og lestina fylgir PËN me­ sterka haustliti Ý september og fram Ý oktˇber. 

 

Gamla yrki­ hans Kristins bar til a­ byrja me­ yrkisheiti­ ĹLostiĺ hjß undirritu­um Ý Nßtthaga.  Heiti­ vÝsar til brag­gˇ­ra berjanna og var stytt heiti ˙r or­inu matarlosti. 

En or­i­ losti hefur einnig a­ra ■ř­ingu og ■ˇtti sumum ■a­ heldur klßmfengi­, alla veganna ■eir sem hugsa ■annig!  ŮvÝ var­ ■a­ ˙r, til a­ sefa tepruskap og misskilning, a­ breyta yrkisheitinu Ý ĹLukkaĺ og var ■a­ gert Ý vinnuhˇpi innan Landb˙na­arhßskˇla ═slands, sem ber ■a­ yndislega nafn: Střrihˇpur um Yndisgrˇ­ursverkefni­.

HÚlurifsi­ ĹLukkaĺ vekur svo sannarlega lukku me­ sÝnum brag­gˇ­u berjum, ef menn muna bara eftir ■vÝ, a­ berin ■roskast Ý j˙lÝ, l÷ngu ß­ur en flestir huga a­ berjum ß rifsrunnum og sˇlberjarunnum.  TÝna ■arf berin ß Lukku Ý m÷rgum ßf÷ngum, ■vÝ ■au ■roskast mishratt.  Og blessa­ir ■restirnir hafa einnig miki­ dßlŠti ß ■eim. 

 

Kirtilrifs er nßskylt hÚlurifsi og vex ß nßkvŠmlega sama hßtt,  en er me­ hvÝta blˇmklasa, sem einnig birtast samtÝmis laufgun, og rau­ ber.  Berin eru frekar s˙r, en velnřtanleg Ý sultu og a­ra matarger­.  Kirtilrifs fŠr einnig frekar snemma sterka haustliti og ■eir eru engu minna skŠrlitir og sterkir heldur en ß hÚlurifsinu.  Ber heldur meira ß skŠrum rau­um litnum.  Ůa­ ja­rar vi­ a­ manni finnist liturinn vera hßglansandi eins og lakka­ur ß bl÷­in.

 

HÚlurifsyrkin ■rj˙ og kirtilrifsi­ ■roska greinar sÝnar snemma.  SnemmbŠr nŠturfrost Ý ßg˙st og haustkuldar bÝta ekkert ß ■eim.  Og ■ˇ a­ ÷ll laufgist frekar snemma ß vorin, stundum Ý mars, hafa ■au ekki kali­ vi­ a­ fß ß sig harkaleg og sÝ­b˙in vorhret.  Mß Štla a­ ÷ll geti ■ess vegna ■rifist vel Ý flestum bygg­al÷gum landsins.

 

Auk haustlita blˇmstrar ┤R÷kkva┤ bleikum blˇmum Ý maÝ.
Jar­vegur fyrir allflestar rifstegundir ■arf a­ vera nŠgilega rakur og frjˇsamur svo ■Šr geti skila­ tilŠtlu­u hlutverki sÝnu.  Myldin og sendinn jar­vegur me­ nŠgum raka og nŠringu Ý alls konar lÝfrŠnu formi gefur bestan ßrangur.  Vi­ undirb˙ning fyrir grˇ­ursetningu er skynsamlegt a­ grafa holu sem er a.m.k. 4 sinnum stŠrri en potturinn sem plantan er keypt Ý og blanda uppgr÷fnu moldina saman vi­ eitthva­ af eftirt÷ldu; hrossata­, k˙askÝt, sau­ata­, hŠnsnaskÝt, sveppamassa e­a kj÷tm÷l.  Grˇ­ursetja ■arf um 3 cm dřpra en plantan stˇ­ Ý pottinum og v÷kva rŠkilega, ■annig a­ smß tj÷rn myndist.   ═ ■urrkatÝmabilum, sem eru nŠr ßrviss fyrripart sumars, ■arf a­ v÷kva svona rŠkilega, helst vikulega, oft alveg fram Ý ßg˙st.  Fyrstu sumrin mß her­a dßlÝti­ ß vextinum me­ ■vÝ a­ gefa runnanum nokkur korn af blßkorni, sem strß­ er Ý kringum hann einu sinni Ý maÝ e­a j˙nÝ.  TÝu gr÷mm er feikinˇg, e­a eins og r˙mast ß milli fimm fingra.  Minna hefur oft reynst undirritu­um betra!  Tilb˙inn verksmi­jußbur­ur er nŠringarsalt, me­ ßherslu ß or­i­ SALT, og OF miki­ af ■vÝ svÝ­ur til dau­s.  ôAllt er best Ý hˇfiö.

SÚ rifsi­ grˇ­ursett Ý ■Úttan, loftlausan jar­veg og fŠr ˇnˇgan raka, gerist ekkert!

Plantan sta­nar Ý vexti og bl÷­in ver­a smß.

 

Vi­ grˇ­ursetningu Ý rřran mˇa og Ý grˇna bletti Ý hraunlendi, er fari­ nßkvŠmlega eins a­.  En nßtt˙rulegum grˇ­ri Ý kring er leyft a­ vaxa Ý be­i­ aftur, svo ■a­ lokist fyrr.  BŠ­i hÚlurifsi­ og kirtilrifsi­ samlagast grˇ­rinum smßm saman.  Undir haust er mˇinn allt Ý einu or­inn eins og marglitt b˙tasaumsteppi, ■ar sem skjannarau­ rifsbl÷­in lÝfga heldur betur upp ß litaflˇruna. 

Rifs sem myndar ber, sßir sÚr smßm saman ˙t me­ hjßlp fuglanna sem Úta berin.  FrŠin skiljast ˙t me­ nŠringarrÝku fugladritinu og upp spÝrar nřr rifsrunni ß nřjum sta­. 

Mß b˙ast vi­ a­ bŠ­i hÚlurifs og kirtilrifs eigi eftir a­ Ýlendast Ý Ýslenskri nßtt˙ru, eins og svo margar a­rar trjß- og runnategundir, sem fluttar hafa veri­ inn frß Alaska og grˇ­ursettar Ý b˙setulandslagi­, skˇgrŠktarsvŠ­in og anna­ rŠktunarland.  Ůeir sem sÚ­ hafa bl÷­ hr˙taberjalyngsins Ý eldrau­um haustlit, vita ß hverju er von, ■egar hÚlurifs og kirtilrifs bŠtast vi­ flˇru landsins.  Rau­ur litur rei­innar, ßstarinnar, blossans, lostans og fegur­ar mannlÝfsins og nßtt˙runnar magnast!

 

 

 

Ëlafur Sturla Njßlsson gar­yrkjubˇndi Ý Nßtthaga Ý Ílfusi


Til baka


yfirlit plantna

     
-->